I dag vurderer forskningsinstituttet KORA, at en byrådspolitiker i gennemsnit bruger 20 timer om ugen på at forberede sig, sætte sig ind i bilag, sager og henvendelser fra borgere. Det er en fordobling siden 1970. Meget af det skyldes, at opgaverne er blevet flere og mere komplicerede efter kommunalreformen. Og det er i følge Jens Rohde et grundlæggende, demokratisk problem.
- I dag er det jo så voldsomme mængder af dokumenter og ting og komplekse problemstillinger, vi skal tage stilling til hele tiden løbende i løbet af en uge. Det vælter jo ind med kommunikation fra administrationen. Det er jo klart, fordi kommunerne er jo blevet stærkere, men de har så også fået tilført flere opgaver. For eksempel indenfor psykiatrien, der jo engang lå i de gamle amter, og det er jo så politikere på det samme niveau som dengang, der skal tage stilling til alle de her ting. Og det synes jeg ikke nødvendigvis er ansvarligt, siger Jens Rohde.
Dennis Flydtkjær genkender de voksende bunker på skrivebordet. Men Stefan Agger mener, det handler om at prioritere og sætte ambitionerne ned.
Sæt ambitionerne ned
- Det er vigtigt, at man som kommunalpolitiker opfatter sig selv som et bestyrelsesmedlem og ikke som en del af direktionen i en virksomhed. Man er med til at sætte nogle rammer, man står jo ikke for driften, man står ikke for bittesmå detaljer i alt muligt med, hvad kommunen foretager sig. Man bliver nødt til at holde sig lidt oppe i helikopteren som kommunalbestyrelsesmedlem, siger Stefan Agger og understreger, at hans historie ikke skal være med til at afskrække andre fra at stille op til byrådsarbejdet.
Alle tre politikere er enige om, at sociale medier og moderne teknologi har forandret byrådsarbejdet markant. Kontakten mellem borger og politiker blevet hurtigere og nemmere - på både godt og ondt.
- I dag sender man bare en mail eller man henvender sig på Messenger på Facebook, og det er jo klart, at det giver en god demokratisk samtale, og at det er en god ting. Men det tager også bare mere tid. Det gir jo sig selv, at når der er mange borgerhenvendelser, der skal adresseres, og skal det gøres ordentligt, så fylder det jo på minutter. Og for en fritidspolitiker bliver det noget, der skal foregå om aftenen, når man kommer hjem, fortæller Jens Rohde.
For Stefan Agger har sociale medier fyldt meget. Han har jævnligt opdateret og informeret sine følgere og vælgere om, hvad han lavede, og hvad han mente.
- Det har været en væsentlig del af det, som har gjort at det politiske arbejde har føltes tungt for mig. Om de andre i byrådet føler sådan, det ved jeg jo ikke. Der er måske også nogle generationsting der, men for mig har det klart været en stressfaktor, siger han.
Sociale medier stresser
For Dennis Flydtkjær har hans sygemelding med stress betydet, at han har været nødt til at gøre op med tidligere vaner.
- Jeg bruger ikke sociale medier mere, jeg bruger næsten aldrig Facebook for eksempel, som jo bare er en stressfaktor, hvor man altid er åben og altid er online og altid er på. Jeg har fundet ud af, at man er nødt til at have nogle perioder, hvor man ikke er tilgængelig på telefonen, hvor man ikke er tilgængelig på Facebook eller at man ikke altid skal snakke arbejde, men hvor man simpelthen bare har brug for at komme væk.
Jens Rohde genopstiller ikke. Stefan Agger har trukket sig med øjeblikkelig virkning, og Dennis Flydtkjær stopper i byrådet ved udgangen af året. Han fortsætter i Folketinget, men hans kamp mod stress er langt fra ovre.
- Jeg kæmper faktisk rigtig meget med lige nu med at være endnu mere skarp på at sige nej til møder og til konferencer og til at komme ud og holde taler forskellige steder, simpelthen for at undgå, at jeg går ned igen.