Strejkende kræver mere i løn

Strejkende kræver mere i løn

Hele produktionen på vinduesfabrikken HS Hansen i Lem ved Ringkøbing fortsætter strejken.

60 personer i produktionen hos HS Hansen i Lem nedlagde i går arbejdet. Og i dag fortsætter strejken. Medarbejderne kræver mere i løn - helt præcis tre procent mere.

- Finanskrise og afmatning skal ikke være en undskyldning for at bremse en lønstigning. Vi vil have del i virksomhedens overskud, siger fællestillidsmand, Kurt Biltoft til P4 Midt & Vest.