Strandturister overså skilt og badede ved giftdepot

Flere strandgæster overså i weekenden advarselsskilt og badede i vandet på giftdepotet ved høfde 42. Kommune vil ændre skiltning.

Der så hyggeligt ud på giftdepotet ved høfde 42 i weekendsolen. Overser turister advarselsskiltene, ligner stranden en hvilken som helst anden strand på vestkysten. Foto: Privatfoto

02:10

Lokale så målløse til, da strandgæster slog sig ned på Høfde 42.

1 af 2

Det er formentlig de færreste, der drømmer om at tage en tur til stranden og bade og lege i sandet nær et giftdepot. Det er ikke desto mindre, hvad flere strandturister gjorde i weekenden. 

Miljøaktivisten, Bjarne Hansen, var målløs, da han så strandgæsterne, der badede i vandet ved høfden. Der var også børn, der legede i sandet. 

- De skal jo vide, at det er et giftdepot de er ovenpå, og at det er farligt at bade deroppe, siger Bjarne Hansen. 

Bjarne Hansen er kendt for sin årelange kamp for at få fjernet forureningen ved Høfde 42. Her deponerede kemi-virksomheden Cheminova millioner liter spildevand og fast affald fra produktionen sidst i halvtredserne til begyndelsen af tresserne. 

Badegæster på giftdepotet ved høfde 42.  Foto: Privatfoto

Af samme grund har Lemvig Kommune indført bade-, fiske og dykke-forbud på en strækning på to an halv kilometer mellem høfde 40 og 45.

Hos kommunen har miljømedarbejder Susanne Dokkedal, svært ved at forstå, at nogen kunne finde på at bade ved høfde 42. 

- Det forstå jeg slet ikke. Det er et sted, hvor der er et giftdepot, så det kan aldrig blive en badestrand, siger Susanne Dokkedal, der er miljøsagsbehandler i Lemvig Kommune. 

- Vi har 11 udmærkede badestrande med den højeste klassifikation. Vi laver ikke målinger af vandet derude, fordi det er ikke en badestrand. Vi udtager kun steder som badestrande, hvor vi ved, der er sikkert at bade, siger Susanne Dokkedal. 

Der er bade, fiske og dykkeforbud mellem høfderne 40 og 45 på Harboøre Tange. 

Politiker vil ændre på skiltning

Bjarne Hansen informerede selv gæsterne på giftdepotet om, at de ikke burde bade og lege i sandet på høfde 42. Det er ikke længere siden end november sidste år, at kommunen og Region Midtjylland ændrede på de skilte, der fortæller om giftdepotet.

Er det ikke folks eget ansvar at se de skilte?

- Jo, men hvor mange kommer hen og læser det. Der er altså ikke ret mange, der gør det. Fordi de regner med, at det her, det er noget, der informerer om kystsikring, siger Bjarne Hansen.

Bjarne Hansen har ikke den store tiltro til de nye infomationsskilte ved høfde 42 advarer effektivt nok. Foto: Nicolaj Madsen, TV MIDTVEST

Sådan så skiltene ud før de blev skiftet ud i november 2017.  Foto: Nicolaj Madsen, TV MIDTVEST

Mandag kunne man stadigvæk se resterne af de sandslotte, som weekendens legende børn havde lavet ved giftdepotet.  Foto: Nicolaj Madsen, TV MIDTVEST

- Region Midtjylland har sammen med Lemvig Kommune valgt at sige, at man gerne vil have rydde top i en gammel skilteskov, som ikke var særlig pæn, og man ville gerne lave noget, der var mere informativt, og det kan jeg så forstå, at det har vi ikke gjort godt nok, siger Jørgen Nørby, der er formand for Regional Udvikling i Region Midtjylland. 

- Hvis de vil sætte nogle advarselsskilte op, folk kan forstå, de gæster vi får, så kan jeg ikke forlange mere, siger Bjarne Hansen. 

- Den skiltning vi har, er der jo nogen, der har overset, og derfor skal vi have lavet en anden form for skiltning sammen med kommunen, siger Jørgen Nørby.  

02:38

Politikerne i Folketingets Miljøudvalg besøgte mandag Harboøre for at høre om nye muligheder for at rense giftdepotet

Luk video

Læs også SF om Høfde 42: Det er statens ansvar

Læs også Nyt rensningsforsøg ved høfde 42 virker