Thy-virksomhed hyldes med pris – minister kalder dem et forgangseksempel

Med plastik og miljø i fokus vinder virksomheden STRANDET fra Thy Landdistriktsprisen 2019.

STRANDET fra Thy er blandt de fem finalister til Landdistriktsprisen 2019.
STRANDET fra Thy er blandt de fem finalister til Landdistriktsprisen 2019.
Foto: Anthony Wallace/AFP/Ritzau Scanpix

Først var de 39, så var de fem og mandag skulle en enkelt ildsjæl, forretning, eller bæredygtig virksomhed igennem nåleøjet og kåres som vinder af året Landdistriktspris.

Virksomheden STRANDET fra Thy er en af de fem, der har klaret den første frasortering, og i dag skulle det så afgøres, om den nordjyske virksomhed skulle vinde Landdistriktsprisen 2019.

Efter en tale fra Erhvervsministeren var man klar til at løfte sløret for, hvem af de fem finalister, der løb med sejren.

For at engagere lokalsamfundet, skabe arbejdspladser og øge bevidstheden på miljøet vinder STRANDET Landdistriktsprisen 2019.

- Det tapper ind i en meget vigtig debat, der er for tiden, der handler om havmiljø og plastik, siger Simon Kollerup til TV MIDTVEST.

- De viser vejen, de gør noget, der peger fremad. Og på den måde er de et forgangseksempel for Danmark, fortsætter han.

Medlemmer af dommerpanelet fortæller om et stærkt felt, men også om hvordan beslutningen ikke var svær.

- Det har været fantastisk at få den anerkendelse for det arbejde, vi laver, siger Jens Vilhelm Jørgensen fra STRANDET.

Med prisen følger en check på 15.000 kroner.

- Vi håber, at vi gennem anerkedelsen kan være med til at påskønne til, at de har gang i et rigtig godt stykke arbejde, siger Simon Kollerup.

0:48
Se indlsag: Virksomheden Strandet fra Vorupør har netop fået overrakt landdistriktsprisen 2019 på årets landdistriktskonference.

Genanvendelse af havplast

STRANDET er en virksomhed, der indsamler og genanvender havplast.

Selv beskriver virksomheden deres mission som et mål om at holde strandene langs den jyske vestkyst fri for plastik og at sætte fokus på plastforurening såvel lokalt som globalt.

På STRANDETs hjemmeside oplyser de, at de på nuværende tidspunkt har indsamlet 1277 kg havplast, og at 480 kg er blevet genanvendt.

- Det at få hæderen og prisen og at få vores navn spredt ud, det er selvfølgelig super vigtigt, siger Jens Vilhelm Jørgensen.

- Det at få en pose penge med, der gør at vi kan udvikle på ting, vi gerne vil udvikle på, det betyder også meget, fortsætter han.

Fælles for kandidaterne er, at de alle har gjort noget særligt for at løfte deres lokalsamfund, og det vil Erhvervsministeriet hylde med den anerkendende pris.

De andre fire kandidater til prisen var Røsnæs Udvikling & Beboerforening, Fiskeriets Hus i Bagenkop på Langeland, Formanden for Stouby og Omegns Lokalråd og Geopark Det Sydfynske Øhav.

- Finalisterne til Landdistriktsprisen er ildsjæle og initiativer, der skaber samarbejde og udvikling i lokalsamfundet. De er desuden alle sammen forbilledlige eksempler på det store lokale engagement, som det er vigtigt, vi tager os tid til at hylde, siger Erhvervsminister Simon Kollerup.

- Jeg er stolt af at komme fra en egen, hvor vi har mange ildsjæle og et stort arrangement, siger Erhvervsminister Simon Kollerup.