Storudsalg i Sparbank
Sparbank sælger 13 filialer for 356 millioner kroner.
Sparbank med hovedsæde i Skive har gennemført et større februar-udsalg.
Banken har solgt 13 filialer for i alt 356 millioner kroner - de 12 købes af den færøske bank Føroya Bank og filialen i Aalborg af Sparekassen Hobro.
I en pressemeddelse skriver banken, at der bag salget ligger et ønske om at koncentrere forretningen i lokalområdet - hvilket vil sige Midt- og Vestjylland - samt Århus og København.
Efter salget vil Sparbank have en solvensprocent på 19 - banken skriver, at salget vil have en positiv indflydelse på regnskabet for 2010.
De solgte filialer ligger i Kolding, Horsens, Aalborg, Vejle, Esbjerg, Varde, Odense, Haderslev, Skanderborg, Silkeborg, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.
Interview med Sparbanks adm. direktør, Henning Hürdum: