OPDATERET: Stort politiopbud på asylcenter

Store uroligheder på asylcenter på grund af familiestridigheder.

dipo_asyl.jpg

Et ukendt antal asylansøgere fra asylcenteret ved Hvide Sande er endt i uroligheder. 

Flere politibiler og salatfade er sendt til Nordsø Camping ved Hvide Sande, som lige nu bliver brugt til asylcenter. 

Politiet er massivt til stede derude efter meldingen om urolighederne. 

Midt- og Vestjyllands Politi modtog omkring kl. 14.30 en melding om uro på asylcenteret. Den første melding lød på, at mellem 50 og 100 personer var i håndgemæng på centeret.

Der har tilsyneladende været nogle familiestridigheder.

Ved ankomsten viste det sig, at der var tale om familiestridigheder. Årsagen til stridighederne er endnu ikke klarlagt.

- Der har tilsyneladende været nogle familiestridigheder, som udviklede sig efter frokost i dag. Vi valgte at sende et antal patruljer og roen blev hurtigt genskabt, udtaler politiinspektør Claus Nørgaard i en pressemeddelelse.

Tilsyneladende kom ingen til skade, og ingen blev anholdt.