Stort østersprojekt møder modstand

Limfjordens erhvervsfiskere frygter, at produktionen på en ny østersfarm på Venø kan presse priserne i bund

Oesters2.jpg

Et storstilet østersprojekt på Venø skal på sigt levere 10.000 ton østers om året. Det er Thyborøn Havn Fiskeriforening, der sammen med Venø Fish Farm, konsulentvirksomheden Aquamind og Københavns Universitet står bag projektet til 16 millioner kroner.

Erhvervsfiskere frygter pris-dump

Om få uger er de første forældre-østers klar til at udklække op mod 1 million larver hver, og så er projektet for alvor i gang. Men mens bagmændene glæder sig, er limfjordens erhvervsfiskere ikke begejstrede. 

- 10.000 ton om året er mange østers, så vi frygter, at prisen på østers falder. Og det kommer til at gå ud over vores indtægt, siger Limfjordsfiskernes formand Benny Andersen.

Ubegrundet frygt

I følge Bent Bro, der er konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening, er Limfjordsfiskernes bekymring unødvendig.

- Hvis vi kommer op på 10.000 ton i løbet af ti år, så vil det svare til mellem to og tre procent af det, som franskmændene spiser af østers. Jeg kan ikke se, det er den store trussel, siger Bent Bro.

Desuden skal den nye østersfarm også sigte mod nye markeder som for eksempel Kina. Dermed er det slet ikke hele produktionen, der ender på de markeder, hvor limfjordsfiskerne normalt afsætter østers.

Se østersfarmens irske opdrætter, Brian Marten, gennemgå processen på farmen:

2:40
OestersVideo

2:05
Limfjordsfiskere frygter det vil skade erhvervsfiskeriet.