Stort indbrud ved højlys dag

Tirsdag eftermiddag blev en større mængde designermøbler stjålet ved højlys dag, oplyser Nordjyllands Politi.

smadret_rude, sten150713.jpg

Arne Jacobsens "Ægget", en stribe af Wegners Y-stole og forskelligt IT-udstyr var blandt de effekter, der tirsdag blev stjålet fra et hjem på Torndalsvej ved Åstrup ved højlys dag.

I alt blev der stjålet værdier for omkring 300.000 kroner. 

- Vi har intet at gå efter, men der må være nogen, der har set noget i lokalområdet. Med den mængde tyvekoster, der er tale om her, må vi forvente, at indbrudstyvene som minimum har kørt i en større varevogn, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen. 

Vidner i sagen kan kontakte Nordjyllands politi på telefon 114.