Stormen er blæst over

De værste skader er nu under kontrol efter Bodil, lyder det fra Beredskabsstyrelsen.

07122013husvand.jpg

De har løbet ekstra stærkt med et ekstra stort mandskab hos Beredsskabsstyrelsen Midtjylland og Nordjylland, siden stormen Bodil i torsdags tog fat. Nu er der ved at være ro på igen.

Ingen opgaver i Midt- og Vestjylland

Beredskabsstyrelsen havde i går en af de travelste dage i mange år. Det var især opgaver med at fjerne de væltede træer, der gav problemer i trafikken, der tog meget tid, men også mange andre opgaver som bygningssikring og assistacne ved brand var i går på arbejdslisten. Hos Beredssakbsstyrelsen Nordjylland var antallet af assistancer fredag klokken 18 oppe på 16. En del af det nordjyske mandskab var udlånt til Beredsskabsstyrrelsen Midtjylland, hvor antallet af skader på samme tid var gjort op til 60.

I dag tyder det så på, at de endelig kan få lov at holde lidt weekend hos Beredskabsstyrelsen, da hverken Nordjylland eller Midtjylland her til morgen, har folk på opgaver i landsdelen.