Storken er kommet til Sydthy

Den enlige stork kan dog ikke nå at få unger i år, selv om den skulle være så heldig at finde en mage.

Søndag formiddag blev storken fotograferet ved Grurupvej uden for Hurup.
Søndag formiddag blev storken fotograferet ved Grurupvej uden for Hurup.
Foto: Sanne Worm Malling

Sydthy har i disse dage besøg af en forholdsvis sjælden gæst fra syd.

Det drejer sig om en enlig stork, der flere gange er set i området.

Søndag formiddag lykkedes det Sanne Worm Malling at fotografere den langbenede fugl på Grurupvej ved Hurup, og Dorthe Poulsen tog billeder af den ved Bedsted.

Formanden for Danmarks Ornitologiske Forening, Egon Østergaard, fortæller, at det af og til sker, at enlige storke fra Polen og Tyskland søger længere nordpå, når det er godt vejr.

- Vi har haft en periode med østen- og søndenvind, og det er storkevejr. De fleste af dem flyver nok tilbage igen, men det altid en god oplevelse af se storke. Det er en fugl, der vækker mange følelser her i landet, siger Egon Østergaard.

I Danmark er der i øjeblikket to ynglende storkepar i Danmark - i Smedager i Sønderjylland og i Gundsølille på Sjælland.

Man skal dog ikke regne med, at storken fra Sydthy får unger i år, selv om det skulle lykkes det at finde en mage. Det er for sent for i år, vurderer storkeeksperten Hans Skov.

Fra Bedsted.
Fra Bedsted.
Foto: Dorthe Poulsen