Store mængder regn lukker golfsæsonen før tid

Selvom kalenderen skriver oktober, har vi allerede fået vand nok til et helt år.

Store mængder regn skaber udfordringer i Midt- og Vestjylland. Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Midt- og vestjyske golfspillere skulle netop nu have det sidste ud af sæsonen, men vejrguderne har helt andre planer. 

Vi har områder, som bliver oversvømmet af vand. Vi har områder, som bliver udfordret på den måde, at vores dræn ikke kan følge med til at tage de givne vandmængder, der er.

Svend Erik Blaabjerg

- Vores green bliver simpelthen for våd. Og hvis vi kigger på greenen nu, så kan vi se at der, hvor der er nedslagsmærker og spikes, der giver det simpelthen svamp, fortæller Carsten Bach, der er baneudvalgsformand hos Herning Golfklub.

I 2019 har vi allerede nu fået den mængde af regn, som vi normalt får på et år. Ifølge DMI var september den vådeste i 18 år.

Læs også Vejret: Sol og tørvejr bliver afløst af kraftig regn

- Vi har en masse små pletter, der kommer. Mange af dem er fra bolde, der slår ned, og resten er også fra bladene, der kommer ned – de har nogle bakterier, som gør, at der dannes svamp, siger Jarl Tranekær Jørgensen, der er chefgreenkeeper hos Herning Golfklub.

- Jeg synes, det er værd at lukke den, for det er stadig for vådt og fugtigt. 

Kommunen opfordrer til at passe veje og plæner

De enorme mængder nedbør skaber ikke kun udfordringer på den grønne golfbane. I Herning Kommune slås de generelt med vandet.

- Vi har områder, som bliver oversvømmet af vand. Vi har områder, som bliver udfordret på den måde, at vores dræn ikke kan følge med til at tage de givne vandmængder, der er, lyder det fra Svend Erik Blaabjerg, der er driftsleder i Herning Kommune.

Derfor lyder hans opfordring, at borgerne passer godt på veje og græsplæner.

02:00

Her kan du se, hvilke udfordringer der i Herning lige nu. 

Luk video