5 ambulancer kaldt til trafikulykke nord for Viborg

Flere ambulancer, politi og brandvæsen blev søndag eftermiddag kaldt til en ulykke nord for Viborg.

Foto: Lene Christensen, TV MIDTVEST

Søndag eftermiddag ved 14-tiden skete der en trafikulykke nord for Viborg ved Løvel.

Forbipasserende var vidner til at fem ambulancer, politi og brandvæsen ydede assistance på ulykkesstedet. Mange troede derfor, at der var tale om en større og meget alvorlig trafikulykke, men det er der ifølge politiet ikke.

- Der blev kaldt fem ambulancer til, fordi der var 4 personer i bilen, der kørte galt, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

- Der er tale om en solo-ulykke, og ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen. 

Ulykken er sket knapt 15 km nord for Viborg efter at vejen har været dobbeltsporet.

Opdateret