Stor travdag i Skive: - Der er stadig stor interesse for sporten

Så blev travsæsonen i Skive for alvor skudt i gang med årets Musketerdag.

travtravtrav.jpg
Foto: Anders Poulsen TV MIDTVEST

Musketer-dagen er med sine tolv løb og cirka to-tusinde tilskuere årets største dag på Skive Travbane.

Det er nemlig de store publikumsdage som musketerdagen, der er med til at bevare interessen for hestevæddeløbs-sporten.

- Der er stadigvæk stor interesse for hestesporten, og især når der er de her store løbsdage, hvor der er rigtig gode heste til start, fortæller banechef ved Skive Travbane, Steen Nielsen.

Skives største dag

Han glæder sig hvert år til musketerdagen, som er meget vigtig for Skive Travbane.

- Det er Skives største dag på året, hvor vi hædrer de tre gamle avlshingste. De er så blevet lavet om til tre årgangsløb, hvor vi kører for de 3-årige, 4-årige og 5-årige heste, fortæller han og fortæller, at han er virkelig glad for fremmødet:

- Det er dejligt. Det er sådan noget, der er godt, når man arbejder med travsport hver dag, så er det rart, at der kommer mennesker på lægterne.

De havde håbet på bedre vejr, end det var i gårsdagens blæst, så Steen Nielsen er glad for, at så mange alligevel havde trodset vejret. 

På dagen blev der omsat for lige omkring en million kroner, og de spilleglade publikummer kunne tilsammen hive 572.000 kroner hjem. 

 
 
Foto: Anders Poulsen TV MIDTVEST