Stor succes for limtræsproducent

Stor succes for limtræsproducent

Vinderup Træindustri har på bare et år øget sit salg med 23 procent. (Foto: Vinderup Træindustri)

Det går godt for limtræsproducenten, Vinderup Træindustri. Faktisk går det så godt, at virksomheden på bare et år har øget sit salg med 23 procent. Nu ligger det omkring en kvart million kroner årligt.

- Vi er skarpe, og det har givet os et ryk det seneste år. Faktisk har vi fået så mange nye kunder og ordrer, at vi slet ikke har haft den sædvanlige lavsæson, siger adm. direktør Bjarne Andersen til Børsen.

Trenden fortsætter

Ifølge direktøren er det især et stort fokus på kernekompetencen - arbejdet med træ og lim - der har sikret den familieejede virksomhed vækst.

- Vi er i dag Europas største uafhængige limtræsfabrik - altså ikke én ejet af en producent af f.eks. møbler eller vinduer. Det er vi blevet, fordi flere og flere outsourcer fremstilling af limtræ til eksempelvis os. Det er den vej, det er gået, kan vi se. Og den trend vil fortsætte, siger Bjarne Andersen til Børsen.

Vinderup Træindustri har i dag 125 medarbejdere.