Stor stigning i uledsagede flygtningebørn

Antallet af flygtningebørn, der kommer til Danmark uden forældre, stiger voldsomt. Det mærker de i Thy, hvor en modtagerskoles elevantal er femdoblet

Den nedlagt Stagstrup Skole i Thy bruges i dag  som en specialskole, der modtager flygtningebørn og underviser dem i blandt andet dansk. 

Skolen hedder Børnecenter Vestervig. Da de gik på sommerferie for godt et halvt år siden, gik der 35 elever på Børnecenter Vestervig. Nu er det antal femdoblet.

- Det har vi kunnet mærke ved, at vi er blevet nødt til at gøre plads fra 35 elever og op til 172 elever. Så vi er blevet nødt til at indrette hele skolen til undervisning, siger Manuela Støvlbæk, der er skoleleder på Børnecenter Vestervig.

Den udvikling er de glade for i Thy.

- Det har været en stor udfordring og en fantastisk opgave, at vi har fået lov til at modtage så mange børn, siger Manuela Støvlbæk, der er skoleleder på Børnecenter Vestervig.

Tidligere var der fire lærere ansat. Det antal er også femdoblet, og dermed beskæftiger Børnecenter Vestervig nu 20 lærere.

På landsplan ser billedet lignende ud. Antallet af uledsagede mindreårige er steget fra 282 i 2011 til 1700 i 2015, hvor december endnu ikke er opgjort. 

Specialskole en fordel for børnene

Eleverne på skolen er mellem 13 og 18 år. 

Ens for alle elever er, at de er flygtninge. 

- Fordelen er, at når de kommer til Danmark, skal de afklimatiseres på en eller anden måde. Det får de muligheden for her. De får mulighed for at få den første sprogundervisning, sådan at vi kan kommunikere med dem, siger Manuela Støvlbæk.

Alternativet er, at eksempelvis 18-årige skal gå i en almindelig folkeskole.

- Det er nogle store elever at få ud i almindelige folkeskoler, hvis de skulle gå i en 7. klasse, siger Manuela Støvlbæk.

Lederen lægger vægt på, at det er vigtigt, at hverdagen er forudsigelig.

- Det er vigtigt, at de kommer ind i noget, der kører. Rammer og strukturer skal være vigtige. De finder ro og tryghed her, fordi det er så forudsigeligt her, siger Manuela Støvlbæk.

Der er ingen tolke, der kan oversætte for de 15 forskellige nationaliteter, der mødes med de danske lærere.

- Det er jo virkeligheden, når man kommer her er man jo nødt til at prøve at begå sig så godt som overhovedet muligt. Virkeligheden er jo ikke, at man bliver serviceret med tolke og man får oversat. De skal jo lære sproget, siger Manuela Støvlbæk.