Billeder: Stor søredningsøvelse i Hvide Sande

Onsdag og torsdag vil der være stor aktivitet ved Hvide Sande, når der afholdes en stor søredning- og havmiljøforureningsøvelse.

img_2594.jpg

Onsdag morgen begynder øvelsen med en eksplosion i et skib, der efterfølgende kolliderer med et tankskib i farvandet ud for Hvide Sande. 

Det er Beredskabsstyrelsen, Politiet, Hær- og Marinehjemmeværnet og Marinestaben ved Værnsfælles Forsvarskommando der sammen afholder søredning- og havmiljøforureningsøvelse ved Hvide Sande. 

- Formålet med øvelsen er at træne samarbejde mellem statslige, regionale og kommunale beredskaber i håndtering af større skibskatastrofer, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Under øvelsen vil der i følge Politiet være en del flyvning med helikoptere i lav højde over Hvide Sande og en del kørsel med udrykningskøretøjer i området mellem Nymindegab og Søndervig.