Stor profil til Skjern Håndbold

TV MIDTVEST erfarer, at Skjern Håndbold i morgen på et pressemøde præsenterer Anders Eggert som ny spiller i klubben.

Anders Eggert

Skjern Håndbold har netop indkaldt til pressemøde onsdag kl. 11.00, hvor de præsenterer en ny spiller i klubben fra sommeren 2017.
TV MIDTVEST erfarer, at det bliver den 34-årige venstrefløj Anders Eggert, der rykker fra den tyske storklub SG Flensburg-Handewitt til Skjern.

- Jeg kan bekræfte, at vi i morgen præsenterer en ny stor dansk profil i Skjern Håndbold, siger bestyrelsesformand for Skjern Håndbold Carsten Thygesen til TV MIDTVEST.

Anders Eggert har spillet 159 kampe og scoret 570 mål for det danske landshold. Han blev skadet inden OL og måtte derfor melde fra til landsholdstruppen. Han har tidligere spillet for Skjern Håndbold fra 2008-2009.