Stor politiaktion i Skive

Politiets indsatsstyrke rykkede ud for at anholde bevæbnet mand.

190411_Skiveaktion.jpg

En større del af Skive midtby blev tirsdag eftermiddag afspærret af politiet.

En kvindelig ansat ved kommunen følte sig truet af en 54-årig mand, da hun besøgte ham i hans lejlighed. Manden havde viftet med en pistol, og det fik politiets indsatsstyrke til at rykke ud.

I første omgang var den 54-årige dog ikke meget for at komme ud - og først da politiets forhandler nåede frem, lykkedes det at få manden ud. Han blev anholdt og skal nu undersøges af en læge.

Det vides endnu ikke, om det var en rigtig pistol eller eventuelt en paintball-pistol, som manden havde i sin lejlighed.

 

190411_2Skiveaktion_0.jpg

190411_3Skiveaktion_0.jpg