Stor opbakning til Jane Aamund

Mange Facebook-brugere støtter Lemvig-forfatteren, der kæmper for retten til at dø.

090414_Jane_Aamund.jpg

Forfatteren Jane Aamund fra Lemvig bliver mødt med stor sympati og opbakning fra brugerne af TV MIDTVESTs Facebook-side, efter at hun tirsdag aften stod frem og fortalte om sit ønske om at få hjælp til at dø.

Historien om Jane Aamund er blevet kommenteret over 200 gange, og langt de fleste brugere har forståelse for forfatterens ønske om aktiv dødshjælp.

- Kære Jane, har læst alle dine bøger med stor glæde. Håber virkelig du får dit ønske opfyldt. Intet menneske bør lide så meget som du og mange andre. De varmeste hilsner, skriver Annemari Mikkelsen.

Smuk og unik

Og Joan Aaen Grainger er enig.

- Et smukt og meget unikt og enestående menneske har talt. Jane Aamund er et stærkt og meget modigt mennesker, og jeg har altid været fuld af beundring - og nærer også stor beundring for hendes kamp for døden og dødsretten. Men hvor vil hun dog være savnet, skriver hun.

Jane Aamund har været ramt af kræft flere gange, og i indslaget fortalte hun, at hun er så plaget af smerter, at hun helst vil dø med det samme. Samtidig ønskede hun at starte en principiel debat om aktiv dødshjælp.

Og det er en vigtig debat, mener Facebook-brugerne.

- Selvfølgelig skal det være lovligt. Vores egen frie vilje bliver taget fra os, så længe det ikke er lovligt i Danmark, skriver Tina Kirk Jensen.

Der er dog også flere, der giver udtryk for den modsatte holdning til aktiv dødshjælp.

- Selv om det er vores krop, er den kun til låns. Vi forlader denne jord, når tiden er kommet, skriver Nuran Andersen.

Deltag i debatten på Facebook her

Se indslaget om Jane Aamunds ønske om at dø her:

2:15
Forfatter Jane Aamund lever med så store smerter, at hun har besluttet at søge aktiv dødshjælp.