Stor mangel på psykiatere

Mere end hver fjerde speciallæge-stilling i regionspsykiatrien i Region Midtjylland står ledig.

090112_SKILT_PSYKIATRI.jpg

Risikoen for at falde i et dybt sort hul er nærliggende, når det går op for én, hvor mange læger Regionspsykiatrien i Region Midtjylland mangler.

I Region Midtjylland er der 130 fuldtidsstillinger som psykiater. Men 35 af dem er ledige. Det svarer til 27% eller mere end hver fjerde stilling, som er ubesat.

- Det er et stort problem. Når vi mangler psykiatere kan vi ikke behandle alle de patienter vi gerne vil, og kvaliteten i behandlingen bliver også truet, erkender cheflæge i psykiatrien, Per Jørgensen fra Region Midtjylland.

Allerværst ser det ud i regionspsykiatrien i Viborg. Her skulle der være 9 psykiatriske overlæger. Men der er kun to. Vagtplanen kan kun gå op ved hjælp af yngre læger med supervision, eksterne konsulenter og vikarer. Og det er ikke holdtbart i længden, mener ledende overlæge i Regionspsykiatrien Viborg, Inge Munk Møller.

Tirsdag skal forretningsudvalget i Region Midtjylland godkende en handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien.

Se interview med cheflæge for psykiatrien i Region Midtjylland, Per Jørgensen:

2:20