Stor interesse for bazar

Venteliste til nyt verdensmarked i Holstebro.

030111_Bazar.jpg

I februar får Holstebro sin egen bazar - og både kunder og forretningsdrivende har på forhånd vist stor interesse for det nye verdensmarked.

Bazaren åbner med 15 butikker, og 10 handlende står på venteliste for at få en plads.

- Jeg tror, at mange har manglet sådan et tilbud. De har været vant til at skulle køre til Bazar Vest i Århus, siger udviklingskonsulent Rasmus Byskov-Nielsen fra Holstebro Kommune.

Det nye verdensmarked får til huse i Sønderlandscentret, og Holstebro Kommune håber, at bazaren kan være med til at skabe nyt liv i en lidt forsømt del af byen. Og der bliver noget for en hver smag i centret - kunderne kan blandt andet besøge en somalisk tøjbutik, et sydøstasiatisk supermarked og en butik med indiske Bollywood-film og kjoler.