Overblik: Stor forskel i prisen på kørekort i Midt- og Vestjylland

Kravene til køretimer og teori er de samme, uanset hvor i landet man bor. Prisen derimod kan svinge voldsomt.

Prisen på et kørekort kan variere, alt efter hvilken kommune man bor i. Foto: Allan Lundgren, Ritzau Scanpix

1717 kroner. 

Det er prisforskellen fra Mors til Silkeborg.

På Mors skal eleverne betale 14.450 kroner for den lovpligtige minimumspakke. I Silkeborg slipper de med 12.733 kroner. Det viser en opgørelse fra prisportalen ShopAlike.dk. 

Jeg har hørt mange historier om meget billige køreskoler, der svindler de unge, fortæller Kristina Berg Larsen. 

Køreskoleelev, Nykøbing. 

Der er med andre ord stor prisforskel fra kommune til kommune på et produkt, der i udgangspunktet er det samme.

I nedenstående grafik fra ShopAlike.dk kan du kigge nærmere på den gennemsnitlige pris for, hvad den lovpligtige minimumspakke koster i netop din kommune. 

Pris ikke afgørende

På Mors er Kristina Berg Larsen i fuld gang med at tage køretimer. Inden hun begyndte undervisningen undersøgte hun, hvilke muligheder hun havde. En undersøgelse, der ikke udelukkende fokuserede på pris. 

Læs også Kørerlærernes dumpeprocenter skal frem i lyset

- Først fik jeg et overblik, hvilke muligheder jeg har på Mors. Derefter fandt jeg en række anmeldelser af de forskellige køreskoler. Det var de anmeldelser, der var afgørende for, hvilken skole jeg valgte. Jeg har hørt mange historier om meget billige køreskoler, der svindler de unge. Derfor havde jeg fokus på andet end pris, fortæller Kristina Berg Larsen. 

Vi kan se, at vi har markant lavere dumpeprocent end i de store byer, også i teoriundervisningen.

Keld Kortegaard, Kørerlærer, Mors. 

Spørger man Landsformand i Dansk Kørerlærer-Union, René Arnt, så har Kristina Berg Larsen gjort klogt i sit valg. At fokusere på at få den billigste pris for den lovpligtige minimumspakke, er ikke nødvendigvis den rette vej at gå. 

- Jeg kan ikke argumentere for, at det dyreste kørekort i Danmark, nødvendigvis er det bedste. Jeg kan bare sige, at pris og kvalitet ofte hænger sammen, siger René Arnt. 

Højere dumpeprocenter i byerne

Udover markante prisudsving fra kommune til kommune, så er der også stor variation i dumpeprocenten alt efter, hvilken kommune man befinder sig i. En aktindsigt foretaget af DR tidligere på året afslørede, at andelen af elever der dumper i de store byer er markant højere end på landet. Rigspolitiet forklarer forskellen med menneskelige vurderinger hos personalet samt det faktum, at det er sværere at færdes som billist i storbyen end på landet. 

På Mors har Keld Kortegaard været kørelærer i mere end 40 år. Han vedkender, at hans pris er i den dyre ende. Det er der dog en god grund til, hvis man spørger den erfarne underviser. 

Læs også Fra 128 til 62 dage: Ventetiden på et kørekort er blevet kortere

- Pris og kvalitet hænger sammen. Vi kan se, at vi har markant lavere dumpeprocent end i de store byer, også i teoriundervisningen. Det er præcis den samme prøve. Det kan altså kun være fordi, at vores elever er bedre forberedt end dem i eksempelvis Aarhus. Jeg tror ikke de unge i Aarhus er dummere, end dem på Mors, fortæller Keld Kortegaard. 

Han oplever en generel tendens til, at de unge i dag skal have flere ekstratimer end tidligere. Årsagen til det mærker han, når der undervises i teori på køreskolen. 

- Hvis vi går 20 år tilbage, så holdt der 20 cykler ude foran, når vi havde teoriundervisning. I dag er der maksimalt to, de andre bliver kørt. De unge færdes ikke derude på vejene som tidligere, det gør bare, at de skal bruge mere tid i både teorilokalet og bil, inden de kan få fingrene i kortet, forklarer Keld Kortegaard. 

I hovedstadsområdet finder man landets billigste lovpakker. Det er her, hvor eleverne statistisk set også dumper flest gange. I Greve, landets billigste kommune, koster en lovpakke i gennemsnit kun 10.679 kroner. 

01:48

Politiet har arbejdet ihærdigt med at få nedbragt den omdiskuterede ventid på sagsbehandlingen af kørekort

Luk video