Stor fødselsdagsfest i Lemvig: Berømt tegner kunne være blevet 100 år

Tegneren Henning Gantriis kunne torsdag være blevet 100 år gammel. Det blev markeret med en stor fest på Hotel Lidenlund i Lemvig.

Børnene til Henning Gantriis, Peter og Ida, var med til torsdagens 100-års fødselsdagsfest i Lemvig.
Børnene til Henning Gantriis, Peter og Ida, var med til torsdagens 100-års fødselsdagsfest i Lemvig.
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Som tegner har han inspireret, sat tanker i gang og fået smilene frem.

Henning Gantriis har sat stregerne til klassikere som Café Perlen, redaktør Ansatz og borgmester Jernsøe i tegneseriestriben ’Livets gang i Lidenlund’, der er inspireret af fødebyen Lemvig.

I dag kunne manden bag de berømte streger så være fyldt 100 år, og det blev fejret af byen på Hotel Lidenlund til stor overraskelse for børnene Peter og Ida Gantriis.

- Det er lidt overvældende. Det er lidt større, end vi havde forestillet os. Det er stort, at det bliver fejret på den her måde, fordi manden tilfældigvis blev født for 100 år siden. Den havde jeg ikke set komme, siger Peter Gantriis.

Lige siden de var små har de kunne følge ’Livets gang i Lidenlund’ fra første række. En speciel oplevelser, erkender datteren Ida Gantriis.

Sådan så det ud, når Henning Gantriis kastede sin blyant over papiret.
Sådan så det ud, når Henning Gantriis kastede sin blyant over papiret.

- Det var mega sjovt at se, hvad dagens Lidenlund var. Og hvis jeg plagede ham rigtig meget, kunne jeg få ham til at tegne nogle af mine yndlingsfigurer, som var kunstmaleren og hans kæreste, siger hun.

En stribe om livet på godt og ondt

Tegneseriestriben har gennem årene afspejlet lokallivet rolige gang på godt og ondt.

 En af ofrene for stribens humor er Lemvigs borgmester Erik Flyvholm.

- Der har han tegnet en noget enevældig person, der gerne sætter andre til side og gennemfører det, han gerne vil.

- Så det ligger langt fra det demokrati, vi kender fra i dag, siger Erik Flyvholm med et smil.

- Han ville være stolt

Ifølge Peter Gantriis ville faderen Henning ikke have været meget for den store hyldest. Datteren er dog alligevel sikker på, at det ville have gjort indtryk, hvis han selv kunne deltage i festlighederne.

- Jeg ved ikke, hvad han ville tænke oppe i himmelen. Han ville nok være stolt og glad, siger Ida Gantriis

Festen er den første af en række markeringer af 100-års fødselaren i Lemvig.

2:23
Lemvig fejrer 100-året for Henning Gantriis, der står bag tegneserien 'Livets gang i Lidenlund'