Stor Dong-ordre til Siemens

Vindmølle-koncernen fra Brande skal levere 97 møller til to tyske havmølleparker.

siemens4.jpg

Siemens Wind Power med hovedsæde i Brande skal levere møllerne til den hidtil største investering fra Dong Energy.

Det drejer sig om to nye havmølleparker i den tyske del af Nordsøen. Det er en investering på 16,4 milliarder kroner, og Siemens skal i alt levere 97 eksemplarer af den nye kæmpemølle på 6 megawatt.

Møllerne skal levere strøm til 600.000 tyske husstande, og de to havmølleparker vil efter planen være opført inden udgangen af 2017.

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver på sin hjemmeside, at det var oprindeligt var Siemens Wind Powers danske konkurrent, Vestas, der skulle have leveret møller til de to parker. Dengang var projektet ejet af PNE Wind - siden overtog Dong Energy ejerskabet, og Dong valgte altså - som flere gange før - at samarbejde med Siemens.