Stor dag for Skive Trav

Skvie Trav fik i dag en dansk mester, da der i Aalborg var DM for jockeyer.

På Travbanen i Aalborg blev der ved DM for jockeyer - også kaldet DM for lærlinge - kørt fem afdelinger og fire blev vundet af Skive-jockeyer.

Det var 25-årige Morten Friis, søn af travtræner John Friis, der løb med to af sejrene og også det danske mesterskab. Anette Uglebjerg, der til daglig er jockey hos Bent Svendsen, vandt også to løb og fik DM-bronze.

Morten Friis og Anette Uglebjerg hyldes i morgen aften, når der er trav på banen i Skive.