Stor brintordre til H2 Logic

Herning-firmaet H2 Logic landede i dag en aftale om at levere en brinttankstation til Hamburg.

040214brint.jpg

H2 Logic har fået en ordre på et tocifret millionbeløb. Firmaet skal levere en brinttankstation til Hamburg.

Herning-firmaet er allerede gået igang med arbejdet på tankstationen, som skal stå færdig til efteråret. I alt skal der bygges 50 brinttankstationer i Tyskland frem mod 2015, og H2 Logic håber også at få nogle af de resterende ordrer.

- Den her ordre betyder, at vi er et internationalt anerkendt firma. Det her er vores største og vigtigste ordre til dato, siger Jacob Krogsgaard, der er direktør i H2 Logic.