Stoppet for 8. gang i år uden kørekort

En mand fra Lemvig har ikke noget kørekort og må derfor naturligvis ikke køre bil. Men det blæser han på. Nu er han stoppet for 8. gang i år.

Politi_Mc_stopper_bil.jpg

En 64-årig mand fra Lemvig blæser på reglen om, at kun folk med kørekort må køre bil. Han lader sig ikke stoppe, bare fordi han ikke har et plastikkort i lommen. For 8. gang i år er manden blevet stoppet i bil, selvom han ikke har noget kørekort.

Nu kan det være nok

Politiet er ved at være godt trætte af at stoppe manden gang efter gang kørende rundt i den samme bil. Otte gange på et år og fire gange indenfor de sidste tre uger har politiet stoppet ham, men lige lidt hjælper det. Så nu har politiet beslaglagt bilen, og det bliver nu op til domstolene, om han må få bilen tilbage. Manden har naturligvis protesteret og vil have bilen tilbage.