Stole for 40.000 kr. stjålet

16 designer stole blev søndag stjålet fra virksomheden Dansk Wilton i Birk.

Politi.dk logo 2_type1.jpg

Søndag eftermiddag gik alarmen hos Dansk Wilton i Birk. Ukendte gerningsmænd var brudt ind og stjal 16 Arne Jacobsen stole. Det er de kendte 7'er stole, og de har en samlet værdi på godt 40.000 kroner. Politiet har endnu ingen spor at gå efter, og vil gerne høre fra personer, der har set eller hørt noget omkring virksomheden. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.