Støjberg lover puljehjælp til Mors

På mandag får Morsø Kommune besøg af folk fra beskæftigelsesministeriet, der skal hjælpe med at finde puljer, der kan sende penge til den kriseramte ø.

inger_stoejberg.jpg

Uden at komme med konkrete løfter havde beskæftigelsesminister Inger Støjberg alligevel positive nyheder med til morsingboerne på et hastemøde i dag.

Inger Støjberg lover at hjælpe ø-folket så vidt muligt fra forskellige puljer, hvis det skulle blive aktuelt. Og det gør det, hvis man spørger borgmester Lauge Larsen (S).

Arbejdsløshedsprocenten vil stige

I Morsø Kommune er arbejdsløshedsprocenten lige nu på 8,8% - et godt stykke over landsgennemsnittet på 6,3. Og den situation vil bankkrakket helt sikkert forværre, mener borgmesteren.

- Jeg forventer tocifrede arbejdsløshedsprocenter her på øen, og det bliver over en længerevarende periode, sagde han i dag på pressemødet.

Allerede på mandag får Morsø Kommune besøg af folk fra beskæftigelsesministeriet, der skal hjælpe med at finde ud af, hvilke puljer, der kan sende penge til Mors.

 

1:56
Regeringen vil hjælpe, hvis bankkrakket betyder massearbejdsløshed på Mors