Støjberg kan overhale næstformand

Noget tyder på, at Inger Støjberg ved dette valg kan overhale sin politiske kollega i Venstre Kristian Jensen, når det kommer til antallet af personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.

inger-stoejberg-venstre.jpg.1.jpg

Noget tyder på, at Inger Støjberg ved dette valg kan overhale sin politiske kollega i Venstre Kristian Jensen, når det kommer til antallet af personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.

Ved valget i 2011 lå de to politikere særdeles tæt. Inger Støjberg fik 16.492 personlige stemmer mod Kristian Jensens 17.362, men nu viser helt nye opgørelser, at Støjberg har vundet flere af vælgernes stemmer på Kristian Jensens hjemmebane i Herning end ved valget i 2011.

Jensen går tilbage - Støjberg frem

I de to Herning-kredse lagt sammen får næstformand i Venstre Kristian Jensen 8.089 personlige stemmer mod 10.671 i 2011 - det er en tilbagegang på 24 procent.

På den anden side står Venstre politiske ordfører, Inger Støjberg. Hun har modsat Kristian Jensen ikke oplevet nedgang i sit personlige stemmetal. Tværtimod.

Inger Støjberg har nemlig fået 2.268 personlige stemmer mod 1.355 i 2011 - en fremgang på 67 procent.

De to politikere stod på hver sin side i formandsstriden, hvor der internt i partiet var stor uenighed om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen efter en række uheldige sager nu også var den bedste formand for partiet. Kristian Jensen udtrykte bekymring, mens Støjberg loyalt bakkede sin formand op.

Om formandsstriden spiller ind i valget mellem de to vestjyske kandidater vides ikke.

Men det kan ses som indikator på, at Støjberg meget vel kan overhale Kristian Jensen som den mest populære Venstre-politiker i storkredsen, når samtlige kredse er talt op.