Støjberg om Bent Hansen: Han er exceptionelt dygtig

Venstres udlændinge- og integrationsminister har stor respekt for Bent Hansens poltiske og taktiske evner.

Inger Støjberg

En af landets mest magtfulde og taktisk drevne politikere - formanden for det midtjyske regionsråd Bent Hansen - har mandag meddelt, at han forlader politik ved udgangen af 2017.

Og den 68-årige socialdemokrat Bent Hansen får pæne ord med på vejen af en af sine politiske modstandere - Venstres udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. 

- Han er en enestående og exceptionelt dygtig politiker. Så kan man være enig med ham eller ej,  men man kan ikke fratage ham hans evner inden for politik og taktik, siger Inger Støjberg til tvmidtvest.dk.

Inger Støjberg blev i 1993 som 20-årig valgt ind i Viborg Amtsråd og oplevede dermed på nærmeste hånd Bent Hansens taktiske evner. To gange i træk lykkedes det nemlig Bent Hansen at blive amtsborgmester til trods for et borgerligt flertal. Mest kendt er måske forløbet fra 1997, da Venstre-manden Aage Koch Jensen valgte at støtte Bent Hansen i stedet for Venstres kandidat Ole Juul.

2:38
Indslag fra arkivet - i 1997 blev Bent Hansen endnu engang amtsborgmester trods et borgerligt flertal.

- Ud over at Bent Hansen har et politisk talent langt over gennemstnittet, så har han et ekstremt godt overblik. Han er hårdt arbejdende og forbereder sig altid optimalt. At han to gange blev amtsborgmester med et blåt flertal, siger vist alt, siger Inger Støjberg.

Venstre-ministeren husker Bent Hansen som en amtsborgmester, der fyldte meget. 

- Men han viste også stor menneskelig respekt over for medlemmerne. Sommetider snørrede han folk politisk, men ingen tvivl om, at han er et ordentligt menneske. Så på trods af de store politiske forskelle, har jeg kæmpe respekt for ham, siger hun.

Inger Støjberg blev i 1993 - som 20-årig - valgt ind i Viborg Amtsråd, hvor hun i to perioder arbejdede sammen med Bent Hansen.
Inger Støjberg blev i 1993 - som 20-årig - valgt ind i Viborg Amtsråd, hvor hun i to perioder arbejdede sammen med Bent Hansen.
Foto: Arkiv

 

 

Sådan så Bent Hansen ud, da han første gang blev amtsborgmester i Viborg Amt i 1990.
Sådan så Bent Hansen ud, da han første gang blev amtsborgmester i Viborg Amt i 1990.
Foto: Arkiv

 

Bent Hansen sammen med Aage Koch Jensen efter at de to havde lavet en aftale, der sikrede Bent Hansen posten som amtsborgmester i 1997.
Bent Hansen sammen med Aage Koch Jensen efter at de to havde lavet en aftale, der sikrede Bent Hansen posten som amtsborgmester i 1997.
Foto: Arkiv