Politisk kommentator: - Støjberg har et forspring

Trane Nørby meldte i går ud, at hun, ligesom Støjberg, stiller op som næstformand i Venstre. Politisk kommentator vurderer, at Støjberg har forspring.

Næstformandskabet afgøres d. 21. september Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den seneste måned har stået på formandskrise i partiet Venstre. Mens posten som kommende formand for partiet ser ud til at gå til Jakob Ellemann-Jensen, er der anderledes usikkert, hvem der kommer til at besidde næstformandsposten. 

Læs også Støjberg udfordres: Ellen Trane Nørby stiller op som næstformand

I sidste uge stillede Inger Støjberg op til posten, og i går meldte Ellen Trane Nørby sig ind i kampen. Dermed skal den kommende næstformand for Venstre findes ved et kampvalg. 

TV2s politiske kommentator Peter Lautrup-Larsen mener, at det har været baglandets ønske at få et kampvalg. 

- Oprøret mod formandskabet opstod, fordi man ikke ville have et topstyret parti, hvor alt foregår i København. Derfor ser baglandet gerne, at næstformandsposten uddeles ved et kampvalg, siger Peter Lautrup-Larsen.

Aspiranternes kommentarer

Lautrup-Larsen mener, at Ellen Trane Nørby har valgt at stille op af to grunde. Dels fordi hun gerne vil være næstformand, og dels fordi baglandet har presset på, fordi de gerne ser et kampvalg. 

Læs også Far til Ellen Trane: - Selvfølgelig er jeg stolt

- Jeg mener, at jeg vil være en bedre næstformand for Venstre. Jeg vil være bedre til at samle vores parti. Det har vi brug for i den situation, vi står overfor. Jeg stiller ikke op mod Inger Støjberg. Jeg stiller op som næstformand for Venstre, og det gør jeg, fordi jeg mener, at jeg er den rigtige profil, siger Ellen Trane Nørby i dag.

De to kandidater adskiller sig på blandet andet udlændige- og EU-politik. Hvor Støjberg trækker mod højre, trække Trane Nørby mod midten.

- Jeg synes, det er godt, at der er flere kandidater til poster som disse. Når det er sagt, så har jeg helt fra begyndelsen sagt, at jeg mener, at Jakob Ellemann og jeg ville være et rigtig godt makkerpar – netop fordi vi favner partiet brede, siger Inger Støjberg.

- Støjberg har en fordel

Den politiske kommentator spår, at Støjberg ligger bedst til at blive den næste næstformand i Venstre.

- Mon ikke Inger Støjberg stadig har en fordel, fordi hun fik et forspring på en uge. Derudover nåede Ellemann-Jensen at give udtryk for, at han gerne ville have hende, selvom han forholder sig neutralt i dag, siger Peter Lautrup-Larsen.

Hvem næstformandsposten går til, afgøres den 21. september.

06:18

Inger Støjberg var egentlig kørt i stilling som Venstres nye næstformand, men det bliver ikke uden kamp, efter Ellen Trane Nørby har meldt sit kandidatur til posten

Luk video