TV MIDTVEST

Stjernekeeper bliver i FC Midtjylland

Sabine Englert fortsætter endnu en sæson

Fremtiden for FC Midtjyllands målvogter, Sabine Englert, er nu endelig på plads efter flere ugers spekulationer. Takke være en særlig stor sponsoropbakning, har FC Midtjylland nu råd til at beholde målvogteren endnu en sæson.

 - Jeg har store mål for min karriere og et stort ønske om at spille på et højt internationalt niveau. Jeg havde to muligheder. Enten at vende hjem til Tyskland eller blive i FC Midtjylland, og da jeg får alle mine ambitioner opfyldt i FC Midtjylland, var det ikke en svær beslutning, siger Sabine Englert.

Glæde i FC Midtjylland

At hun nu kan fortsætte i Danmark og FC Midtjylland glæder sportschefen.

 - Hun er en meget vigtig brik på vores hold. Hendes præstation taler jo for sig selv, siger sportschef Peter Riis.

Den 30-årige tyske landholdsmålmand kom til klubben fra Hypo Niederösterreich i 2009