Stjal våben fra lejlighed

Tyve fik fingre i pistol og revolver.

PolitiErme_type1.jpg

De ubudne gæster stak af med en pistol og en revolver, da der mellem onsdag og torsdag var indbrud i en lejlighed på Nørre Boulevard i Skive.

De to våben, der er til brug i en skytteforening, blev opbevaret i et våbenskab. Skabet var dog ikke hængt op, da beboeren var ved at flytte, oplyser lokalpolitiet i Skive. Tyvene kom ind ved at bryde døren op - udover våbene blev der stjålet et stereoanlæg og en bærbar computer.

Politiets døgnrapport melder også om en ny stribe indbrud i biler. Denne gang er det gået ud over seks varebiler i Struer og Vinderup, som blev tømt for værktøj.