Stjal tre rådyr fra kummefryser

Fire indbrud i Tarm-området de seneste døgn.

En uheldig husejer i Tarm har fået stjålet tre rådyr fra sin kummefryser i tidsrummet lørdag middag til mandag morgen.

Også i Tarm har ukendte gerningsmænd mellem søndag og mandag stjålet et halvt ton skrot. Politiet i Ringkøbing har sikret nogle spor, som de arbejder videre med i dag.

Desuden har der været indbrud i et rekrutteringsbureau på Bredgade i Skjern, hvor pengekassen er blevet stjålet, og fra en anden adresse i Skjern er der blevet stjålet bærbare computere og kontanter.