Stjal politiets aflagte sommerdæk

Mand fra Litauen kørte rundt med 12 af politiets dæk i sin varebil.

050313_Daek.jpg

En 41-årig mand fra Litauen havde noget af et forklaringsproblem, da han mandag klokken 19.15 blev anholdt af politiet øst for Viborg.

I varerummet på litauerens varebil fandt betjentene 24 sommerdæk - og på 12 af dækkene stod der Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har senere konstateret, at dækkene stammer fra en container med gamle aflagte dæk. Der er dog stadig tale om tyveri, idet litaueren måtte klatre over et to meter højt hegn for at komme ind til containeren.

050313_1Daek_0.jpg