Stjal malkekøer fra landmand

Ukendte gerningsmænd har stjålet to malkekøer og en halvandet år gammel kvie fra en landmand ved Spøttrup.

Politi.dk jakker_type1.jpg

Øremærker og halsbånd var klippet af, så politiet er ikke i tvivl om, at der er foregået et frækt tyveri fra en landmand ved Spøttrup. To malkekøer og en kvie er i tidsrummet mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen blevet stjålet fra en indhegning på adressen Borgen 2.

Dyrene gik i en indhegning, som var omgivet at elektrisk hegn, og derfor kan dyrene ikke selv være stukket af. Politiet i Skive formoder, at dyrene enten er blevet slagtet, eller at gerningsmændene har givet dem nye øremærker på og sat dem i en anden indhegning. Politiet vil meget gerne høre fra folk, der kender noget til det mærkværdige tyveri.