Stjal bil ved bager i Bording

En 26-årig mand fik torsdag morgen hugget sin bil, da han var på bagerbesøg.

Ny politibil front, udrykning 150713.jpg

Tre unge mænd på 16, 16 og 19 år blev torsdag eftermiddag anholdt af politiet. Årsagen var, at de tidligere på dagen havde stjålet en 26-årig mands bil ved bageren i Bording.

Klokken 7 havde den 26-årige ladet sin VW Polo stå tændt, da han skulle ind til bageren. Klokken 14.35 spottede et vidne bilen med de unge mænd i. Han ringede til politiet, som fangede biltyvene på en rasteplads på Juuls Vej i Pårup, hvor de holdt parkeret.

Den 19-årige har udover biltyveriet erkendt ti indbrud i Herningområdet. Politiet formoder, at han har flere på samvittigheden.