Stine: - Jeg er måske født i en lidt forkert tidsalder

Stine Ellegaard Poulsen er som taget ud af 50'erne. Faktisk ligner hun så godt, at hun nu er med i finalen om at blive Miss Pin-up Denmark 2017.

Pin-up: Stine Ellegaard Poulsen
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

- Jeg er måske født lidt i en forkert tidsalder. 

Stine Ellegaard Poulsen fra Viborg er 35 år. Men det afholder hende ikke fra at ligne en 35-årig kvinde fra 1950'erne. Faktisk ligner hun så godt, at hun nu er med i finalen om at blive Miss Pin-up Denmark 2017. Men vintage-stilen er ikke bare noget, viborgenseren har fundet frem til lejligheden.

- Jeg går meget op i det. Det er helt ned til vintage-undertøjet også. Det er ikke, for at det skal være frækt. Men for at det skal være ordentligt komfortabelt, siger Stine Ellegaard Poulsen, da vi møder hende og kæresten Dennis i deres lejlighed. 

 
 
Foto: Privatfoto

- Når jeg har mit dagligdagstøj på, så er jeg en vintage-pige at se på. Så ligner jeg ikke en fra Viborg sådan lige umiddelbart.

The good old days fylder altså meget, hos den 35-årige viborggenser, der ejer 60 kjoler og to par bukser. Men hun har fuld opbakning fra kæresten.

- Det er hverdag. Det er noget hun lever ud, fastslår Dennis Hansen. 

Hun er ikke den eneste der er vild med looket. Hun har med det her billede nu kvalificeret sig til finalen om at blive Miss Pin-up i Danmark. Det er hun stolt over.

- Det er jo kurverne, som er blevet mere fremhævede af de her vintage-corsager, jeg har på. Brysterne må også godt blive vist lidt frem. Og så har jeg nogle helt old school hofteholdere og strømper med søm.

Det er på lørdag, at Stine Ellegaard Poulsen dyster ved DM i Odense.

2:12