Stil spørgsmål til Førstedamen

TV/MIDT-VEST får i aften besøg af Statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen og Gitte Hornshøj fra Herning. Læs her, hvordan du har mulighed for at stille spørgsmål til aftenens gæster.

040209FoghOgAnneMette.jpg

Anne-Mette Rasmussen og Gitte Hornshøj tager nu hul på en række fælles foredrag over hele landet. I aften medvirker de sammen for første gang i et direkte tv-interview på TV/MIDT-VEST.

Aftenens tema er børneopdragelse. Både Anne-Mette Rasmussen og Gitte Hornshøj er opvokset i det midt- og vestjyske. I aften vil de give videre af deres erfaringer til midt- og vestjyderne.

Har du et spørgsmål, du ønsker at stille de to, kan du skrive dit spørgsmål i en kommentar herunder, eller sende en e-mail til redaktionen@tvmidtvest.dk. Husk at oplyse dit navn, og hvor du kommer fra i landsdelen.

Der vil ikke blive mulighed for at svare på alle spørgsmålene under interviewet, så vi vil udvælge de bedste spørgsmål til udsendelsen kl. 19.30.