Stigende grundvand og dårlig høst koster landmænd milliarder

Ifølge Landbrug & Fødevarer skal der ikke ret meget øget grundvand til, før man reducerer udbyttet med mellem 20-40 procent på en mark. Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Stigende grundvand og dårlig høst koster landmænd milliarder

Højt grundvand er et stort problem for de danske landmænd. Landbrug & Fødevarer ønsker bredere vandløb.

Hvis man mener, at det har regnet mere end normalt i 2017, har man ret.

Året er nemlig det tiende vådeste år på landsplan, siden DMI begyndte at måle i 1874, og det har store konsekvenser for de danske landmænd.

- Det er et kæmpestort problem for landmændene. Det koster dem milliarder. Det skal ikke ret meget øget grundvand til, før man reducerer udbyttet med mellem 20-40 procent på en mark, siger Lars Hvidtfeld, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Jyllands-Posten skriver mandag, at grundvandet er steget en til to meter flere steder i landet, og i avisen kommer professor Jørgen Eivind Olesen med to forslag til, hvordan man kan løse problemet.

Læs også Professor ser regn og mere grundvand som stort klimaproblem

Han mener, at man enten kan fjerne landbrugene fra nogle ådale og lade vandet i åer og vandløb brede sig der.

Et andet forslag er at grave vandløbene bredere og dybere, og det ser Lars Hvidtfeld som mere relevant.

- Allerede i dag bliver der lavet mange vådområdeprojekter i ådale, men det er ikke kun i lavtliggende områder, at der er problemer, det er også i højtliggende områder, at grundvandet står højt.

- Så det, det handler om, er at sikre, at der er en god kapacitet i vores vandløb, og det vil sige, at vandløbene skal måske også være bredere og dybere, siger Lars Hvidtfeld.

Politisk overset problem

Formanden for Folketingets miljøudvalg, Pia Adelsteen (DF), enig i, at den voldsomme vandmængde er et stigende og overset problem.

- Vi taler meget om, at der er meget vand på marker, og at der er afvandingsproblemer, siger Adelsteen.

- Men der er ikke rigtig nogen af os, der har spekuleret i, at det er grundvandet, der også stiger. Jeg har i hvert fald ikke. Så på den måde kan man godt sige, at det er et overset problem.

Spørgsmål: Er det noget, I kommer til at tage op politisk?

- Ja. Det vil jeg mene, at vi gør. For vi skal alligevel have kigget på, hvordan vi får lavet afvandinger. Og så vil det være naturligt at tage med.

- Jeg synes, man skal gøre noget ved det. Vi er altså nødt til at have steder, hvor vi kan dyrke korn og andre afgrøder, så vi har noget at leve af, siger Pia Adelsteen.

Fakta: Det drivvåde Danmark

  • Den samlede nedbør på landsplan endte i 2017 på 849 millimeter, og det gør året til det tiende vådeste, som DMI har registreret, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.
  • Det meste af den nedbør, der rammer jordoverfladen, fordamper direkte fra overfladen. En del løber også via vandløb og kloakker. Den resterende lille del af nedbørsmængden siver ned i jorden og bliver til grundvand.
  • Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 millimeter og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede.
  • Cirka en million danske adresser - ud af de samlede 3,6 millioner adresser - har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør.
  • Det sandsynlige scenarie med ændret klima og mere fremtidigt nedbør vil gøre, at grundvandsspejlet hæves. Det fører til, at områder bliver omdannet til vådområde.
     
Kilder: DMI, dingeo.dk