Stauning Whiskey hædret

Modtagerne af Region Midtjyllands TurismeVÆKSTpris blev tirsdag afsløret ved den årlige turismekonference. Stauning Whiskey løb med en temapris og 25.000 kroner.

Stauning-Whiskey.jpg

Tirsdag kunne regionsrådsformand Bent Hansen afsløre modtagerne af regionens TurismeVÆKSTpris 2014, og han havde mange pæne ord med til både vinderne og de øvrige af de 33 indstillede kandidater.

Stauning Whiskey løb med en temapris på 25.000 kroner. Prisen blev givet til en kandidat, der ikke har valgt at slå på aktiviteter og sundhed, men måske nok på velvære for at tiltrække sine 8.000 årlige gæster.

- I har med stor dygtighed grebet den mulighed for at øge omsætningen, der ligger i at tage udgangspunkt i fortællingen om produktet - både til danske og udenlandske gæster. Og I har gjort det på en personlig, sjov og lærerig måde, sagde Bent Hansen om og til prisvinderne fra Stauning Whiskey.

Vant til rosen

I 2013 fik flere af Stauning Whiskeys produkter topplaceringer i det, der hedder International Review of Spirits Award.

Samme år fik de med guldmedaljer plads i det fornemme selskab i den verdensomspændende Whisky Bibel. Og også i 2014-udgaven opnår flere tapninger topkarakter.

Se mere fra prisuddelingen i vores udsendelse 19.30:

4:22
I dag løb Stauning Whisky med temaprisen ved uddelingen af Region Midtjyllands Turisme Vækst Pris