Status på transfervinduet for landsdelens Superligahold

Landsdelens klubber har sendt spillere afsted og hentet spillere ind. Få det fulde overblik her.

Alex Jakobsen blev som den sidste spiller hentet til Viborg FF på transfervinduets sidste dag. Foto: Ole Hald, TV MIDTVEST

Ved midnatstid klappede transfervinduet i. Det har stået på vidt gab siden første januar og givet fodboldklubberne mulighed for at handle spillere – både ind og ud. Som altid var der heftig aktivitet op til midnatstid, hvor de sidste underskrifter kom i hus.

I Viborg blev den svenske midterforsvarer Erik Moberg sikret kort før kl. 20.00, mens midtbanespilleren Alex Jakobsen satte sin signatur hos de grønblusede kort før lukketid. Også i Silkeborg blev der arbejdet lige op til deadline. Her kom den unge amerikanske angriber Rubio Rubin i hus få minutter før midnat.

Herunder får du det samme fulde overblik over henholdsvis landsdelens transferaktiviteter i januar:
 

Transfers:

FC Midtjylland
Ind
Marc Dal Hende (venstre back)  fra SønderjyskE 
Janus Drachmann (central midtbane)  fra SønderjyskE
Simon Kroon (kantspiller) fra SønderjyskE
Michael Falkesgaard (målmand) fra OB (skifter til sommer)

Ud
Marco Larsen (central midtbane) til HB Køge (lejeaftale)
Martin Pusic (angriber) til Sparta Rotterdam (lejeaftale)
Patrick Banggaard (central forsvarer) til Darmstadt 
Kristoffer Olsson (central midtbane) til AIK Stockholm
Anders Hagelskjær (forsvarsspiller) til Skive IK (lejeaftale)
Jakup Thomsen (angriber) til Skive IK (lejeaftale)

Silkeborg IF
Ind
Stephan Petersen (kantspiller) fra AGF (skifter til sommer)
Rubio Rubin (angriber) fra FC Utrecht

Ud
Marcus Solberg (angriber) til Fjolnir
Emil Lyng (kantspiller) kontraktudløb
Nicolaj Køhlert (central midtbane) til Valur
Kristian Fæste (kålmand) karrierestop
Martin Thomsen (central midtbane) til Jammerbugt FC
Emil Scheel (kantspiller) til SønderjyskE (skifter til sommer)
Niels Bisp (central forsvarer) karrierestop

Viborg FF
Ind
Walter Viitala (målmand) fra IFK Mariehamn
Mate Vatsadze (angriber) fra Lokomotiv Tbilisi
Baba Mensah (central forsvarer) fra Inter Allies FC
Erik Moberg (central forsvarer) fra Örebro
Alexander Jakobsen (offensiv midtbane) fra FK Bodø/Glimt 

Ud
Mikkel Rask (central forsvarer) til AGF
Danny Gorter (venstre back) kontraktudløb

Kilde: SUPERLIGA.DK

 

02:18

Fodboldklubben Viborg FF har brugt sidste aften i transfervinduet på at skrive kontrakt med to nye spillere.

Luk video