Status: Ny motorvej godt igang

Motorvejsbyggeriet mellem Herning og Holstebro skrider godt frem. Allerede i 2017 vil den første del af vejen åbne.

Den 40 kilometer lange og 3,85 milliader kroner dyre motorvejsstrækning mellem Herning og Holstebro er godt på vej. Bilisterne på rute 18 kan lige nu følge forarbejdet til den vej, der skal gøre turen til og fra Holsebro bedre og hurtigere.

Noget af det arbejde, der er i fuld gang er byggeriet af en hel stribe broer. Blandt andet 5 landskabsbroer, der skal skåne naturen fra den store vej.

- En landskabsbro er en bro på 200 meter i længden, der skal føre motorvejen over Herningsholm Å og det landskabsområde, der ligger omrkring åen, fortæller John Kjærsgaard, der er projektleder hos Vejdirektoratet.

En af de store udfordringer er at få de såkaldte landskabsbroer til at gå i et med naturen. - Der er nogle steder, hvor vi skal bygge igennem nogle unikke naturområder. Det gør, at vi har nogle meget skærpede vilkår, fortæller Janie Winther Ipsen fra Vejdirektoratet. 

Trods udfordringerne skrider arbejdet med motorvejen planmæssigt frem og den først del af motorvejen til det nye sygehus i Gødtrup forventes allerede at åbne i 2017. Resten forventes klar i 2018.

Se, hvor langt arbejdet med den nye vej er kommet: 

01:48 Luk video