Statslige arbejdspladser på vej væk fra Skive

Statslige arbejdspladser på vej væk fra Skive

Alt tyder på, at Skive i næste uge mister sit hjemmeværnshovedkvarter og dermed 30 statslige arbejdspladser.

Skives udsigt til at miste byens hjemmeværnshovedkvarter bekymrer borgmester Peder Christian Kirkegaard.

- Det er jo det omvendte at det, vi ser på mange andre områder, hvor man netop gerne vil skabet et Danmark i balance, siger han.

Der er i dag tre totalforsvars-regioner fordelt på København, Odense og Skive, som støtter forsvaret og politiet ved større ulykker, naturkatastrofer eller terror.

Partierne bag forsvarsforliget har besluttet, at der nu kun skal være to hovedkvarterer - ét i København og ét i Vestdanmark. Nu foreslår Hjemmeværnets ledelse, at det skal ligge i trekantsområdet.

Den udvikling kan få afgørende betydning, når forligskredsen i næste uge skal træffe en beslutning om hovedkvarterets beliggenhed.

Skives bogmester mener, at det vil være det samme som at udflytte statslige arbejdspladser med den ene hånd og tager dem med den anden, hvis politikerne følger Hjemmeværnets anbefalinger. 

- Vi står fuldstændig uforstående over for det, og det virker som et missil sendt af embedsapparatet imod den politik, som regeringen står for.

Skive blev ikke tilgodeset, da regeringen valgte at flytte 3900 statslige arbejdspladser ud i landet.