Staten tjente mest på Giro'en

Det var hverken Herning eller Horsens Kommune, der tjente mest på at Giro d’Italia kom til Danmark. Staten var den store vinder, konkluderer en analyse fra Copenhagen Business School

17KNGiro.jpg

Det er professor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School, der har gjort regnskabet op.

Han har regnet sig frem til, at staten som minimum har tjent 16 millioner kroner på cykelløbet i form af øget moms, skatter og sparede offentlige ydelser.

Indtægten for Herning Kommune mener han ligger et sted mellem 3,4 og 7,2 millioner kroner. Det skriver aoh.dk

Ikke en dårlig forretning

Men selv om Herning Kommune brugte 11 millioner kroner, på at få cykelløbet til byen, så mener borgmester Lars Krarup ikke, at det har været en dårlig forretning for kommunen.

- Giro-starten i Herning skabte mere end 40.000 overnatninger, og hvad der svarer til næsten 100 fuldtidssstilinger i de to kommuner. Uden at overdrive, kan jeg vidst godt sige, at det var en rigtig god forretning for både Herning, Horsens og Danmark som sådan, siger han til aoh.dk.