Staten overtager Munks præstegård

Det er ingen hemmelighed at kulturminister Per Stig Møller (K) er mere end almindeligt interesseret i digterpræsten Kaj Munk. I år 2000 udgav Per Stig Møller bogen "Munk" om Kaj Munk. Og den Munk-kyndige kulturminister ligger da heller ikke skjul på sin begejstring over, at præstegården nu kommer til at høre under kulturministeriet.

- Kaj Munk hører hjemme blandt Danmarks store personligheder og fortjener sin plads i danskernes bevidsthed. Digterpræsten levede og virkede i nogle af de mest skelsættende årtier i det tyvende århundrede. Han var en af vores største dramatikere, og inden besættelsen talte han besættelsesmagten midt imod, siger Per Stig Møller til Ritzau.

Minde sikres for eftertiden

Kaj Munk blev likvideret af Gestapo den 4. januar 1944 på Funder Bakke ved Silkeborg. Indtil da havde han fra sit arbejdsværelse "Stærekassen" med flere værker deltaget aktivt i kampen mod den danske samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig.

Kulturministeriet får nu ansvaret for præstegården og opretter en ny selvejende institution, Kaj Munks Præstegård i Vedersø, der skal sikre, at digterpræstens minde udbredes og sikres for eftertiden.

Nissen i spidsen

Institutionen får en bestyrelse på 10 personer, fem udpeges af kulturministeren og fem af lokale myndigheder og organisationer. Biskop Karsten Nissen fra Viborg Stift bliver formand for bestyrelsen.

-Ved at studere Kaj Munk forstår vi bedre de store begivenheder omkring den Anden Verdenskrig, der har været med til at forme os som folk. Det er derfor en historisk begivenhed, at præstegården nu bliver et nationalt forankret minde for Kaj Munk, siger ministeren.