Borgmestre: Staten har gjort parkering til en pengemaskine

Borgmestre kritiserer staten for at lave P-afgifter til en pengemaskine, der ikke kommer borgerne til gavn.

Staten tager med ne ny lov, der trådte i kraft 1. januar 70 procent af p-afgifterne i kommunerne. Borgmestre opfordrer nu politikerne på Christiansborg til at ændre loven. Foto: Simon Bohr Ritzau/Scanpix

1. januar trådte en ny lov i graft, der betyder at staten skal have 70 procent af p-afgifterne fra kommunerne. Her i landsdelen har det fået et flertal af kommunerne til helt at droppe p-afgifterne.

I et læserbrev i Berlingske opfordrer en række borgmestre i dag staten til at lave loven om. De mener, den er blevet en pengemaskine.

Opfordringen kommer fra borgmestrene i Frederiksberg, Aarhus, Københavns, Aalborg og Nyborg Kommuner.

- Allerhelst så vi, at staten helt opgav sin andel af parkeringsindtægterne. 

Midt og vestjyske kommuner har opgivet p-afgifter

I det midt- og vestjyske har loven fået Viborg, Skive, Struer Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Silkeborg Kommuner til helt eller delvist at opgive at tage penge for parkering. 

- Det er jo ikke et svært regnestykke. Når vi skal betale 70 procent til staten og 50 procent til p-selskabet, så giver det jo underskud for kommunen og dermed i sidste ende for vores skatteborgere, sagde Marianne Bredahl, der er formand for Teknik, Miljø og Klimaudvalget i Struer Kommune tidligere i år til TV MIDTVEST. 

I Skive droppede man for eksempel p-afgiften efter politikerne fandt ud af, at det ville koste kommunen et sekscifret beløb overhovedet at opkræve p-afgifter i Skive by.  

02:31

I marts måned bragte TV MIDTVEST dette indslag om P-afgifterne. En lang række kommuner i Midt- og Vestjylland har droppet at patruljere p-pladserne for at inddrive p-afgifter fra bilister, der overskrider den tilladte parkeringstid. 

Luk video

Pengemaskine for staten

I debatindlægget forklarer borgmestrene de problemer, som de ser ved loven.

- For det første har loven stort set fjernet kommunernes mulighed for at tilbageføre parkeringsindtægter til borgerne i form af parkerings- og klimaforbedringer. Det kunne vi med den gamle ordning, lyder det i læserbrevet. 

- For det andet har loven givet kommunerne et incitament til at sætte parkeringsindtægterne op og investere mindre i parkerings- og klimaforbedringer. Nu skal vi aflevere 70 procent af indtægterne til staten, skriver borgmestrene.

Borgmestrene advarer samtidigt politikerne på Christiansborg om, at loven kan betyde, at de vil hæve parkeringsafgifterne "markant" i byerne. 

Med loven har staten gjort parkeringsindtægter til en "pengemaskine", lyder kritikken.

Borgmestrene opfordrer regeringen til at tage et nyt kig på loven.

-  Alternativt appellerer vi til, at staten øremærker de ekstra mange penge fra parkering til klima- og trafikinvesteringer i de kommuner, hvor pengene stammer fra.

- Vi har brug for et redskab til at løse parkerings- og klimaudfordringer. Det redskab må den nye regering gerne give tilbage til kommunerne, slutter de debatindlægget.