Stank får skraldemænd til at sige op

Tre skraldemænd på Mors har sagt op på grund af stank og revnede sække.

070814madaffald.jpg

Flere borgere på Mors raser over kommunens nye affaldsordning, hvor køkkenaffaldet skal smides i papirsposer. Ordningen har nemlig resulteret i "levende" affaldscontainere, hvor det vrimler med fluer og maddiker. Og nu siger flere skraldemænd fra.- Vi er tre chauffører, der har valgt at stoppe ved MiljøTeam, fordi arbejdsforholdene er så ringe. Det madaffald vil vi simpelthen ikke makke med, siger Søren Christensen, der har været skraldemand i fem år til Morsø Folkeblad.

Alle borgere i Morsø Kommune fik i maj måned et nyt affaldssystem med papirsposer. Men poserne er utætte, og i sommervarmen har både borgere og skraldemænd oplevet de levende sække, der udover maddiker, fluer og hvepse også har tiltrukket rotter.- Poserne stank og var fyldt med mider, sækkene var ofte gennemblødt og mange af dem revnede, så saften rendte ud på vores bukser, forklarer Søren Christensen til avisen.

Teknik- og Miljø-udvalget i Morsø Kommune er nu i gang med at finde en anden løsning med affaldet.