Stærk Viborg-trup klar til ny sæson

Viborg HK havde egentlig besluttet at spare på sit hold i herreligaen - men mange af de løntunge spillere er stadig i truppen

180809_VHK_herrer.jpg

Viborg HK præsenterede tirsdag sit hold til den nye sæson i herreligaen.

Klubben havde egentlig bestemt at geare ned for herreholdet for at spare penge - flere af de dyre spillere skulle sælges, og holdet skulle først og fremmest bygges på unge talenter.

Men det var alligevel et ganske slagkraftigt hold, som direktør Peter Cassøe og den nye cheftræner Bo Tolstrup kunne præsentere.

Markedet for spillerhandler er stort set gået i stå på grund af finanskrisen, og løntunge spillere som Mikkel Aagaard, Dane Sijan og Gabor Csaszar er stadig i truppen.

Ny i den grønne Viborg-trøje er blandt andre venstre back Markus Mørk, som i sidste sæson var topscorer for Mors-Thy, og den østrigske playmaker Vytautas Ziura.

Hør direktør Peter Cassøes reaktion på, at det ikke er lykkedes at sælge de dyre spillere - og sportslig succes:

 

Interview med højre fløj Mikkel Aagaard: